Velour

Velourstoffer er kendetegnet ved at have en kort opretstående luv. I dag er velour oftest fremstillet af bomuld, syntetiske fibre eller en blanding af disse. Grundet den korte luv kan der komme synlige trykmærker i velour, hvor luven som følge af transport eller brug har lagt sig ned. Et trykmærke betragtes ikke som en defekt ved tekstilet.


AFHJÆLPNING

Den bøjede luv kan let rettes ud igen. Fremgangsmåden er somfølger:

  1. Med varmt vand gennemvædes og opvrides et stykke farveneutralt stof. Kluden skal ikke føles drivende våd, men fugtig. Efterlad herefter den fugtige klud på velouren i en time. Genopvarm evt. kluden efter en halv times tid.
    Fugten blødgør luven, så den kan rettes. Vær forsigtig med anvendelse af alm. postevand indeholdende meget kalk (afkog evt. vandet for at mindske kalket), idet det kan afsætte kalk skjolder på betrækket.
  2. Herefter rettes luven ved forsigtigt at børste. I visse tilfælde er velouren fladt quiltet, som på afbilledet stol. Her er det vigtigt at være forsigtig for ikke at trække tråde i quiltningen ud med børsten.
  3. Når velouren er tør, børstes en større overflade med forsigtighed. Det kan være nødvendigt at gentage behandlingen. Undlad at gnubbe på velouren, lette strøg fra børsten er nok til at genoprette det oprindelige udseende.

VELOURBØRSTE

Ofte er en varm, fugtig klud og anvendelsen af en almindelig tekstilbørste nok til at rette almindelige hverdags brugstrykmærker. Alternativt kan man anskaffe sig en velour børste, som afbilledet.

 

 

 

Trykmærker i velour som følge af transport eller brug.

Trykmærker i velour som følge af transport eller brug

Behandl og børst overfladen for at genoprette det oprindelige udseende.

Velourbørste

Alternativt kan man anskaffe sig en velour børste, som afbilledet her.