Gigant
Stilfuld Dansk design med naturlig elegance

Michael H. Nielsen har designet dette elegante spisebord. Endnu en gang er det lykkedes for ham at kombinere egens vilde strukturer med det elegante sortlakerede stålstel, så resultatet når en højere enhed.

De håndsorterede egelameller kombineres i et miks af egens vilde strukturer; med farvespil, knaster og revner som uvægerligt vil variere i størrelse, også efter bordets installation. Revnerne vil fremkomme afhængigt af temperaturer og af luftens relative fugtighed. Alle disse effekter frembringer tilsammen bordpladernes autentiske look.

Bordpladerne er olie/coat eller neutralt olierede, hvilket understreger det særlige farvespil og den særlige fantastiske struktur som er kendetegnende for træsorten og sorteringen.

Gigant fås desuden i to forskellige længder; 290 eller 240 cm.

Vedligeholdelse og pleje: Fugtige genstande og spild kan skabe pletter, så fjern straks fugt og spild med en blød, fugtig klud og tør derefter af med en tør klud igen. Det kan anbefales at anvende dækkeservietter og brikker.

Varme genstande må ikke placeres direkte på bordet, da det kan skabe varige mærker, som ikke kan fjernes.

For at vedligeholde og pleje overfladerne, som uvægerligt vil tørre ud over tid, fremstå åbne og derved modtagelige for nedtrængning af væsker og spild, anbefales følgende råd:

Gigant med neutral olie: Bordet skal olieres 2-3 gange årligt og yderligere efter behov. Møblet behandles 1. gang 3-4 uger efter installation. Anvend neutral olie og følg leverandørens anvisninger.

Tilbage til oversigt